Balladen om Marie - En biografi om Marie Krøyer

88kr

Trykt udgave

Balladen om Marie - En biografi om Marie Krøyer

Af Anastassia Arnold

Bogen bag Bille Augusts film "Marie Krøyer" (2012).

Balladen om Marie er den første biografi om Marie Krøyer, der beskriver hele hendes livsforløb fra ungdommens malerambitioner, over ægteskabet med den kendte skagensmaler P.S. Krøyer, til det fatale kærlighedsforhold til den svenske komponist Hugo Alfvén.

Anastassia Arnold kommer bag om klicheerne om Krøyer-ægteskabet, hvor Marie er den smukke, egoistiske isjomfru og Krøyer en sympatisk stakkel. Ved hjælp af et omfattende kildemateriale fortælles historien om Krøyers tiltagende sindssyge og Maries sygnen hen over ikke at kunne udtrykke sig som kunstner, splittet som hun er mellem hustru-, moder- og kunstnerrollen. Om hvordan drømmen om et kunstnerliv i samdrægtighed slides itu for de to forelskede malere og forvandles til frustration, som de tappert forsøger at bekæmpe.

Efter Marie forlod Krøyer og giftede sig med Hugo Alfvén, forsvinder hun så at sige op i den blå luft i P.S. Krøyer-biografierne. Hvad kom der ud af Maries svimlende forelskelse i Hugo Alfvén? En tragisk passionshistorie af helt strindbergske dimensioner, hvis omfang hidtil har været ukendt.

Anastassia Arnold er mag.art. i nordisk filologi. Hun har tidligere udgivet "Bror Blixen. En eventyrer".

Det skrev anmelderne:

"Rigt og sobert. Det er skæbnefortællingen, som bærer bogen. Teksten er sober og alle væsentlige begivenheder dokumenteres med citater fra åbenhjertige breve, dagbøger og memoirer. Bevægende dokumentation af Marie Krøyer triste historie." - Information

"En fantastisk biografi om en storslået kvinde - på godt og ondt. Fra Maria Triepke til hele Danmarks Fru Krøyer, og videre til Fru Alfvén. Man kommer så tæt på at det næsten gør ondt. " - Saxo


Lytteprøve: http://samples.pubhub.dk/9788711394861.mp3

Sider: N/A

Udgivelse: 2012 Marts

ISBN: 9788711394861

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder