Viden og videnskabsteori i socialt arbejde

En introduktion til centrale temaer

Der stilles i stigende grad krav til socialt arbejde som vidensbaseret profession. Men det er ofte uklart, hvad viden mere præcist betyder i en socialfaglig kontekst. På den ene side efterspørges en evidensbaseret indsats med dokumenteret effekt. På den anden side er de fleste enige om, at evidensbaseret viden kun dækker en mindre del af den samlede viden, der trækkes på i socialt arbejde, og at en mere praksisfunderet og erfaringsbaseret viden spiller en væsentlig rolle. Denne bog er en introduktion til centrale begreber og diskussioner om viden og videnskabsteori i socialt arbejde. Med inddragelse af konkrete og praksisrelevante problemstillinger behandles en række klassiske videnskabsteoretiske sondringer med relevans for socialt arbejde. Derudover behandles spørgsmålet om, hvad der er gyldig og nyttig viden, ud fra videnssociologiske, filosofiske og praksisrettede perspektiver. Hensigten er at tilbyde et begrebsapparat, der kvalificerer studerende og socialarbejdere til at forholde sig til de mange former for viden, de præsenteres for på uddannelserne og i praksis. Forfattere: Anders Bøggild Christensen og Tove Rasmussen, VIA, Sabine Jørgensen, UCL, og Søren Peter Olesen, AAU.
328,12  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal280
Udgivelsesdato04 maj 2015
Udgivet afGyldendal
Sprogdan
ISBN trykt bog9788741256757