Uudgrundeligt

126kr

Trykt udgave
- Udsolgt

Uudgrundeligt

Af Maya Peitersen

Tegninger: Maya Peitersen. 
Tekster: Vagn E Olsson, Naja Vucina Pedersen, Jonas Okholm Jensen, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen, Marianne Larsen og Maya Peitersen.   

Alle tegningerne i Uudgrundeligt er tegnet med pen og flydende sort tusch og kommer fra et sted mellem det virkelige og det uvirkelige. Selv om de står stramt på siden er de evigt i bevægelse, det ene øjeblik flimrende, det andet kalligrafiske, enten på vej til en åndeverden eller på vej væk fra en.  
Tegningerne blev sendt til forfattere, som Maya Peitersen tidligere har arbejdet sammen med i sit mobile udstillingssted Dansk Standardpoesi. Forfatterne blev bedt om at skrive tekster, der relaterede sig til tegningerne, og der er dermed tale om en slags omvendt udgave af den gængse illustrationsform. I Uudgrundeligt står teksterne altså som et supplement til billederne. Det er svært at pege på en fællesnævner for de bidragende forfattere. De stikker i alle mulige retninger, når det gælder stil, alder og køn, men fælles er det, at de er i stand til at fremkalde unikke stemninger, der er lig den meditative tilstand, som tegningerne er skabt i.   

Maya Peitersen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2004. De sidste par år har hun arbejdet på projektet Dansk Standardpoesi, som er et forsøg på at skabe en platform i det offentlige rum, hvor mange kunstarter kan virke i sameksistens, et sted hvor kunsten er i fokus 1:1 og formidling spiller en mere ydmyg rolle. Dansk Standardpoesi har blandt andet været opstillet på Vejen Kunstmuseum, Art Copenhagen og på Blågårdsplads i København.

Sider: 80

Udgivelse: 2017 Marts

ISBN: 9788799931828

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder