Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Uro

En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 – en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid. 

Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? 

Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved.   Vicepolitikommissær Axel Steen – fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst – sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg. 

Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi – en Nørrebro noir – som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning. 

Om forfatteren 

Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro er hans debut som skønlitterær forfatter. 

113,75  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave4
Trykt sideantal416
Udgivelsesdato21 aug. 2014
Sprogdan
ISBN trykt bog9788740017595
ISBN epub9788740006025
ISBN lydbog9788740009835