På eventyr i Ådal

- læsebog til 0. klasse

På eventyr i Ådal er en let læsebog til 0. klasse med eventyrlige historier og præsentationer af kendt børnelitteratur. Læsebogen er skrevet med lette, lydrette og lydnære ord og enkelte hyppige småord, så den er velegnet til både systematisk læseundervisning og litteratursamtaler. Bogen sætter desuden fokus på ordkendskab, som er et vigtigt mål i Fælles Mål 2009. Læsebogen tages i brug i det tidlige forår i 0. klasse, så snart eleverne kender bogstaverne og deres lyd og kan danne korte, lydrette ord samt enkelte af de hyppigste småord. Disse skriftsproglige færdigheder opnår de i arbejdet med de tilhørende arbejdsbøger, Vokalbogen og Konsonantbogen.   På eventyr i Ådal er en læsebog, hvor eleverne tidligt anvender deres skriftsproglige færdigheder til selv at læse spændende historier. Læsebogen præsenterer seks mesterværker fra både den ældre og den helt nye børnelitteratur, som bruges til højtlæsning og litteratursamtaler. I disse præsentationstekster forekommer enkelte svære ord - især navne og ytringer, som de fleste elever skal have hjælp til at læse. I arbejdet med På eventyr i Ådal lærer eleverne at anvende sikre strategier til både afkodning og forståelse. Flemming B. Jeppesens charmerende illustrationer inviterer eleverne til meddigtning, og de sendes direkte ind i Ådals eventyrlige natur, hvor alt kan ske. I de detaljerede og farverige opslag oplever eleverne sammen med de to hovedpersoner både råhygge og farlige opdagelsesture i Mios kano, samtidig med at de lærer at læse.
281,25  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal48
Udgivelsesdato02 jun. 2009
Udgivet afGyldendal
Sprogdan
ISBN trykt bog9788702074741