Minder fra Tivoli Karolinelund

84kr 100

Trykt udgave
- Udsolgt

Minder fra Tivoli Karolinelund

Af Flemming Retbøll

TV-manden Flemming Retbøll har gennem samtale med en lang række personer, der har haft et forhold til Tivoli Karolinelund, samlet stof til en sjov lille bog på 96 sider om den smukke have, som til sorg for mange, ikke eksisterer længere.

Hvem har ikke prøvet rutchebanen, hurlumhejhuset eller spilleautomaterne i de stemningsfulde omgivelser? Hvem har ikke sværmet med en sød pige eller luret på en frisk dreng en lun sommeraften, og hvem har ikke fråset sine penge op på en blå mandag, når Karolinelund åbnede sine porte for konfirmanderne inden den rigtige sæson startede? Det har masser af aalborgensere, og nu er det hele historie.

Masser af aalborgensere har fundet den evige kærlighed i radiobiler eller sværmet i de lækre robåde på den kunstige sø, eller nydt en stille ting i Det lille thehus, og endnu flere har haft glade stunder sammen med sine børn. Massevis af nordjyder har haft glade oplevelser blandt de mange forlystelser.

Tivoli Karolinelund åbnede sine døre for første gang d. 20. april 1947; samme dag som Christian d. 10. afgik ved døden og Frederik d. 9. blev konge. Ledelsen frygtede, at det storstilede åbningsprogram ville gå fuldkommen i vasken på grund af de dramatiske kongelige begivenheder, men det gjorde det ikke. I tusindvis valfartede aalborgenserne til den spændende nyskabelse, og for mange var det en dag, de aldrig glemte. Siden har der været masser af fantastiske dage og lune sommeraftener indtil Tivoli Karolinelund for sidste gang lukkede sine porte i oktober 2010.

25 udvalgte personer fortæller personlige erindringer om sine oplevelser i de inspirerende omgivelser. Franck Bo Lind beretter om hvordan han i stedet for at sælge manufaktur i Midtjylland blev tivolidirektør, Pjerrot fortæller hvordan det var at være Pjerrot, og mange andre fortæller personlige historier, der får de små hår på armene til at rejse sig.

Det er lykkedes for Flemming Retbøll at finde frem til masser af smukke historiske foto fra private arkiver, og omkring 100 af dem har fundet nåde for hans kritiske øje, og er at finde i bogen.

Sider: 0

Udgivelse: 2014 December

ISBN: 9788799624904

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder