360kr

Trykt udgave

Mentalisering i familien

Af Janne Østergaard Hagelquist;Heino Rasmussen

Mentalisering i familien er lettilgængelig, praksisorienteret og visuel. Den retter sig mod at støtte forældre i de mange udfordringer, der ligger i forældrerollen.

Bogen samler den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen mentaliserer i samspilssituationer med sit barn. Der er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt pædagoger og andre professionelle, der arbejder med at udvikle og støtte forældre i deres forældreskab.

Mentaliseringsbegrebet er i bogen en katalysator for det daglige arbejde med at understøtte barnets udvikling og læring. Bogen sætter fokus på at styrke forældre og professionelle forældres egne mentaliseringsevner, som er det primære redskab. Mentalisering er evnen til at se bag om adfærd og derigennem have en viden om, hvad der sker i ens eget sind og i barnets sind – på de forskellige udviklingsstadier, der er naturlige i barnets og den unges opvækst.

Der er i alt seks praksisdele med tilhørende modeller og beskrivelser:

1. Grundbegreber i mentaliseringsteorien

2. Havuniverset – en måde at tænke forældreskab på, hvor barnets udviklingsrejse er i centrum.

3. Barnets udvikling – inddelt efter udviklingsperioderne 0-3, 4-8, 9-12 og 13-18 år.

4. Mentaliseringsværktøjskassen – med redskaber, der fremmer udvikling af hensigtsmæssig adfærd.

5. Barndommens betydning og den mentaliserende familie – redskaber til at forstå betydningen af sin egen bagage og evnen til at se sig selv udefra som forælder samt et perspektiv på familien som gruppe, struktur og organisation.

6. Udfordringer i børneopdragelse – omfatter en række temaer i forældreskab og udvikling på tværs af alder og køn: alkohol, mobning, seksualitet, skilsmisse m.m.

Sider: 214

Udgivelse: 2017 November

ISBN: 9788741268569

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder