168kr

Trykt udgave
- Udsolgt

Lev godt med PCO

Af Ida Vanman Jakobsen og Eva-Andrea Erichsen

På trods af at ca. 20 procent af alle kvinder på landsplan lider af PCO, så kender kun få til denne kroniske, medfødte lidelse. En mulig forklaring er, at symptomerne er ret almindelige, fx overvægt, uren hud, humørsvingninger og øget hårvækst. Resultatet er, at kvinder med PCO ofte først opdager, at de har sygdommen, når de forgæves forsøger at blive gravide. PCO er nemlig en af hovedårsagerne til barnløshed i Danmark. 

Foruden risikoen for barnløshed er der også de fysiske og psykiske konsekvenser af PCO, som kvinder i årevis kan slås med uden at kende baggrunden for, og de kan ofte føle sig mødt med meget begrænset forståelse for disse problemer.  

Den gode nyhed er, at PCO kan gå i dvale. Det vil sige, at de negative konsekvenser forsvinder, hvis man lever et PCO-venligt liv, hvor motion og sunde kostvaner er en naturlig og mere kontrolleret del af ens livsstil.  

I bogen tages PCO under kærlig behandling med fokus på, hvordan et liv, der kræver denne selvkontrol, kan tilrettelægges med respekt for de personlige muligheder og udfordringer, den moderne PCO-kvinde har. Forfatterne ser på myter og fakta og giver redskaber til at komme godt fra start og videre med PCO, uanset om man er nydiagnosticeret eller har levet med PCO’en i årevis.  

Med udgangspunkt i positiv psykologi gives gennem cases og eksempler konkrete coachende redskaber til at blive bedre til at finde sin personlige motivation og ressourcer i jagten på et velafbalanceret forhold til PCO.  

Bogen indeholder bl.a. temaerne: kost, motion, motivation, selvværd, selvtillid, selvomsorg, medicin (Metformin) og graviditet.  

Om forfatterne 
Ida Vanman Jakobsen er sundhedsekspert med en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab, uddannet projektleder og kognitiv coach. Ida rådgiver som selvstændig sundhedskonsulent om mestring af kroniske lidelser og trivselsproblematikker som angst, selvværd, stress og specialpædagogiske udfordringer. 

Eva-Andrea Erichsen er psykolog fra Københavns Universitet, kognitiv coach, foredragsholder og stifter af firmaet GetBetterNow. Eva, der selv har PCO, underviser i mestring af PCO, mestring af eksamens- og stævnenerver, selvudvikling, coaching, meditation og mindfulness.  

Derudover har lægen Gert G.A. Erichsen bidraget med et kapitel til bogen om lægers syn på PCO.

Sider: 0

Udgivelse: 2017 November

ISBN: 9788793430754

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder