Læring og udvikling i daginstitutioner

269kr

Trykt udgave

Læring og udvikling i daginstitutioner

Af Charlotte Ringsmose (red.), Lone Svinth (red.), Bjørg Kjær, Dina Danielsen, Jan Kampmann, Ditte Winther-Lindqvist, Peter Allerup, Tine Basse Fisker, Grethe Kragh-Müller

Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. 

Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. 

I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. 

Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. 

Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

Sider: 216

Udgivelse: 2012 Maj

ISBN: 9788777066993

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder