Jan  Toftlund

421kr

Trykt udgave

Jan Toftlund

Af Morten Ehrhorn, Justin Hummerston, Claus Lex


Jan Toftlund – Flagermussang og sjælemedicin 
D. 5. juli 1990 døde sanger og tekstforfatter Jan Toftlund. Han havde gennem to årtier givet samfundets svageste en stemme med sine fantastiske tekster, men han kunne meget mere end at tale de svagestes sag. Toftlunds ærinde var på ingen måde kommercielt, og han vandt aldrig større indpas i den brede befolkning. I dag huskes han bedst for teksten til ”Syrenprinsessen”, som Kim Larsen gjorde så berømt; en tekst, som Toftlund selv havde sorteret fra.Denne udgivelse ønsker at øge kendskabet til Toftlunds unikke evne til at registrere sin omverden og ikke mindst evnen til at videreformidle observationerne. Toftlunds poesi er blevet sammenlignet med Emil Aarestrups, og den sammenligning kan man finde rigeligt belæg for i denne bog. Den rummer et udvalg så omfattende, at selv den inderligste fan vil se sig tilfredsstillet, mens nye øjne vil måbe over kvantitet og kvalitet. Siden Toftlunds død har hans manuskripter været gemt væk i en kuffert, og det er fundet af kufferten, som har gjort udgivelsen af denne bog mulig. Manuskripterne er affotograferet og gengivet i oprindelig størrelse, og selv om det aldrig var intentionen at publicere Toftlunds tekster i et trykt format, er denne bog nok det tætteste et forlag kan komme på at give Toftlund en stemme igen. De mere end 400 manuskripter, hvoraf mange aldrig har været udgivet før, er gengivet så autentisk, at Toftlunds indignation skinner igennem, når hans skrivemaskine har slået hul på papiret. Vi håber, at indignationen og passionen kan inspirere nutidens udøvende kunstnere, for teksterne er om muligt mere relevante i dag, end da de blev skrevet. Ud over teksterne rummer bogens 600 sider en række portrætter af Jan Toftlund, som han blev opfattet af venner, kollegaer og familie; portrætter der også tegner et billede af Toftlunds samtid.



Sider: 600

Udgivelse: 2013 Februar

ISBN: 9788792559241

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder