Intern supervision som svar på trivselsproblematikker
I litteraturen og den faglige debat om konsultativt arbejde og supervision
bemærkes det ofte, at positionen som intern konsulent eller
supervisor er mere dillemmafyldt og rummer større kompleksitet
end positionen, hvor man er tilknyttet som ekstern samarbejdspartner
(se fx Mortensen, 2008 og Westmark et al., 2012). Samtidigt er
litteraturen om denne position sparsom, og særligt inden for feltet
intern supervision efterlyses der beskrivelser af arbejdet samt brugbare
metoder og overvejelser (Mortensen, 2008).
Vi ønsker med denne artikel at give et bidrag til sådanne overvejelser,
idet vi beskriver et internt gruppesupervisionsforløb, som vi
har etableret og gennemført på en tidligere arbejdsplads.