I vinterens løb

220kr

Trykt udgave

I vinterens løb

Af Rolf Lappert

Stemningsfuld roman med eksistentielle overtoner
En hverdagslig historie om familiens skyggesider – men også om de lyse


 

Lennard Salm er halvtreds og en succesfuld kunstner med internationalt ry. Han rejser verden rundt og laver opsigtsvækkende performances – men først og fremmest er han en enspænder, der aldrig binder sig til noget i længere tid ad gangen og mest af alt lever sit liv som en kæde af tilfældigheder. Da hans storesøster dør, må han modstræbende vende tilbage til sin fødeby Hamborg og familien, som han altid har forsøgt at undslippe. Det er midt om vinteren, og hele det nordtyske landskab er frosset til. Planen er hurtigst muligt at vende tilbage til sit eget liv.

 

Men hvad skal det betyde, ”sit eget liv”? Moren har forladt familien og er bosat i USA. Lillesøsteren har mistet sit arbejde, og faren, der bor i en etageejendom med sin polske sygeplejerske, er godt på vej ind i hjælpeløsheden. Men Salm kan ikke opretholde distancen. I løbet af en lang og glitrende vinter opdager han, at ingen nogensinde er helt sin egen. Samtidig lærer han sin søster og sine forældre at kende på en ny måde, som gør det endnu sværere for ham at beslutte sig. I vinterens løb er en roman om de små ting, der betyder allermest, og om denne skrøbelige men uundgåelige konstruktion, familien.

 

Rolf Lappert er født i Zürich i 1958 og uddannet som grafisk formgiver. I vinterens løb er hans ottende roman og hans tredje på dansk. Den var på shortlist til den prestigiøse Deutscher Buchpreis. Tidligere er udkommet Svømme hjem (2009) og Pampa blues (2015).

Sider: 302

Udgivelse: 2017 Februar

ISBN: 9788702212587

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder