En opritjniks dag

194kr

Trykt udgave

En opritjniks dag

Af Vladimir Sorokin

Forfatteren kalder sin bog ”en folkelig fortælling fra fremtiden”. Handlingen udspiller sig i 2027. Rusland har isoleret sig fra resten af verden, og Kina har taget den økonomiske magt over verdenen udenfor. Rusland er omdannet til et zardømme med en hersker, et undertrykt folk, en altdominerende russisk ortodoks kirke og en magtelite med ubegrænsede magtbeføjelser. Sproget er gammelrussisk, men det er et moderne samfund, hvor der findes Mercedeser og alverdens trådløs teknologi. Bogen følger en af magtudøverne, i hvis hverdag det indgår at myrde, voldtage og røve i statens tjeneste.

 

Opritjnik er betegnelsen for en af de betalte lejesvende, som Ivan den Grusomme i midten af 1500-tallet indsatte som sine magtfuldkomne repræsentanter. Vladimir Sorokin advarer om, at russerne aldrig har gjort op med den mentalitet, som understøtter todelingen af samfundet i undertrykkere og undertrykte. Dermed består faren for, at Rusland atter falder tilbage til et styre, der kun kan herske ved hjælp af vold mod borgerne.

 

Vladimir Sorokin er født i 1955, uddannet som ingeniør. I sovjettiden frem til slutningen af 1980’erne kunne kun enkelte brudstykker af hans formmæssigt eksperimenterende og indholdsmæssigt provokerende værker offentliggøres. Siden er han blevet en af Ruslands mest læste og omdiskuterede forfattere. Sorokin er en af de største stilister i moderne russisk litteratur. Han kan alt med sproget, siger russiske anmeldere.

 

Sorokins bog er andet bind i Forlaget Vandkunstens serie af ny russisk romankunst. Anmelderne af det første bind (Aleksej Slapovskij, De er overalt, maj 2009) glædede sig over initiativet til den nye serie og så med spænding frem til de kommende udgivelser.

Sider: 200

Udgivelse: 2009 November

ISBN: 9788776950828

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder