Det hemmelige Bornholm

234kr

Trykt udgave

Det hemmelige Bornholm

Af Øjvind Kyrø

Bornholmerne var Den Kolde Krigs danske førstehåndsvidner. For dem var truslen fra Øst hverdag, når Østblokkens spionskibe lagde til i Rønne Havn forklædt som fiskekuttere. 

Samtidig voksede modstandsånden på øen. Hvis russerne kom, forventede Bornholmerne ingen hjælp fra det øvrige Danmark – kloge af skade efter århundreders besættelse af svenskere, tyskere og senest russere. Denne gang ville de tage sagen i egen hånd. Lokalpressens chefredaktører indgik i et civilt beredskab og havde trykpresser stående klar på hemmelige steder. Luftfotos skulle godkendes af politimesteren, før de måtte bringes i avisen. Og i Handelsbanken på Torvet i Rønne deponerede Nationalbanken 100 millioner kroner i kælderen til brug i en krigssituation, hvis øen blev afskåret fra resten af kongeriget – og måtte klare sig selv. 

I dag går historierne om det hemmelige Bornholm fra mund til mund blandt indbyggerne på øen. I denne bog introducerer forfatter og journalist Øjvind Kyrø den enestående og dramatiske historie om Bornholm under Den Kolde Krig for alle os andre.  

 

Øjvind Kyrø (f. 1952) er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har gennem35 år dækket krige og konflikter i adskillige lande. Blandt andet som Latinamerikakorrespondent for Weekendavisen og Berlingske Tidende samt som udenrigsredaktør på TV 2-Nyhederne. Siden 1993 har han arbejdet som freelancejournalist og især rapporteret fra Afrika og Latinamerika. I 2014 fik han Nairobi-prisen for sin dækning af ulandsforhold.

Sider: 256

Udgivelse: 2017 September

ISBN: 9788771590333

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder