Betydningen af samhørighed

Om neuroaffektiv udviklingspsykologi

"Et fascinerende studie! [...] Hart har givet danske læsere en eminent introduktion til den neuroaffektive udviklingspsykologi" – Jørgen Lyhne, Psykolog Nyt Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige livserfaringer har en meget stor betydning for nervesystemets organisering. Barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og barnets nære omsorgsmiljø. Forudsætningen for en sund udvikling af nervesystemet er derfor, at barnet gennem opvæksten indgår i et samspil med kærlige omsorgspersoner.   I sin forrige bog Hjerne, samhørighed, personlighed præsenterede Susan Hart det teoretiske fundament for den neuroaffektive udviklingspsykologi, som bygger bro mellem neurofysiologien og udviklingspsykologien. I Betydningen af samhørighed forstærkes denne brobygning. Susan Hart beskriver her, hvor væsentlige de neuroaffektive processer er for barnets sunde udvikling – og hvordan neurofysiologisk viden kan anvendes i den terapeutiske behandling af børn og voksne med psykiske forstyrrelser. Relationen mellem terapeut og klient kan støtte klientens nervesystem til udvikling og opløsning af traumer.   Bogen henvender sig til universitetsstuderende i psykologi, ansatte på PPR-kontorer, børne- og voksenpsykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, børnerådgivninger osv. Bogen vil også være central for studerende på de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarierne samt sygeplejeskolerne.
384,38  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal416
Udgivelsesdato18 okt. 2006
Udgivet afGyldendal
Sprogdan
ISBN trykt bog9788741250113