Barnet i trækvognen

Som solpletter på en sandet skovbund ude mod vest flimrer Birgit Filskovs lyriske tekster for det indre blik og smelter på impressionistisk vis sammen til et samlet portræt af en dansk provinsby under belejring og gryende befrielse – men stadig tynget af efterkrigstidens fortielse. Sælsomt og smukt. En roman i stykker.

"Min far er ikke modig. Han gemmer sig i fyrreplantagen. Han tør ikke komme hjem. En hel dag kommer han ikke hjem – en hel dag tør han ikke komme hjem. Han er i mørkt tøj og ligner til forveksling fyrrestammerne. Han går imellem de mørke stammer og bliver en del af mørket. Min søster åndedræt er hastigt, det er hurtigt, voldsomt og svedende. Hun cykler i en lys kjole, hun cykler på en sandet sti, hun cykler ud til fyrreskoven og leder efter ham og finder ham til sidst og siger han godt kan komme frit frem, der er ingen fare mere. Han har alle sine negle i behold, da krigen holder op."
Udgave1
Trykt sideantal90
Udgivelsesdato18 sep. 2015
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771511673