Arvingen

194kr 269,95

Trykt udgave

Arvingen

Af Libris Digimental

Jon Harding bliver efter et drabsforsøg på lokalpolitikeren Viktor Flint udpeget af Flint som gerningsmanden. Det bliver hurtigt fastslået, at Jon ikke har noget med drabsforsøget at gøre, men hvad er det, der har motiveret offeret til at pege på Jon? Jons retsbevidsthed trues stadig af det faktum, at kirketyveriernes bagmænd, Børge og Viktor Flint, ikke er blevet stillet til ansvar for hverken tyverierne eller drabet på en ældre kvinde i Gæringe. I sin søgen efter beviser mod familien Flint falder Jon over en sag om mordet på en trækkerdreng i Frederikssund tilbage i 2006. Sagen trækker spor til andre uopklarede mord, og nogle af sporene fører Jon til Sverige, hvor en gammel sag om en politimands selvmord pludselig bliver meget aktuel. Jon forsøger at løse sagen på egen hånd, hvilket kan vise sig at være en meget dårlig idé.
Arvingen er fjerde bind i Hængedynd-serien.     

Uddrag af bogen 
Jon begyndte omgående at løbe op ad trapperne og hørte samtidig hoveddøren blive åbnet. Han løb så godt, han kunne, men mærkede hurtigt, at det ikke ville nytte noget. Da han nåede den næste repos mellem første og anden sal, standsede han op og vendte sig om. Sekunder efter kom manden og stillede sig på reposen ti trin fra Jon. 
”Du er færdig!” snerrede manden og rettede på sin skihue. 
”Du er anholdt!” svarede Jon. Manden grinede tørt. Jon grinede også lidt. 
”Synes du, det er sjovt?” spurgte manden vredt.  
”Næ,” svarede Jon forpustet og tog lygten frem fra trøjen. ”Jeg har bare hørt, at når man er så muskuløs, som du er, så har man også bitte, bitte små testikler, er det rigtigt?” 
 Manden spyttede på gulvet og trådte et skridt op ad trappen. 

Om forfatteren 
Allan Erik Mortensen (f. 1970) er opvokset på Frederiksberg, men bosat i Høng ved Slagelse. Han har bl.a. arbejdet som slagter, manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør, før han i 2006 uddannede sig til folkeskolelærer. Han debuterede i 2015 med selvbiografien En natsværmers bekendelser. I 2017 udgav han spændingsromanen Gaumjan – Min brors vogter. I Hængedynd-serien er foreløbig udkommet Ringmanden (2017), Menneskeæder (2018) og Fejemanden (2018).


Udgave: 1

Sider: 300

Udgivelse: 2019 Marts

ISBN: 9788772182032

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder