Arena-information 1967-1982

187kr

Trykt udgave

Arena-information 1967-1982

Af Libris Digimental

ARENA-INFORMATION 1967-1982 -
Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie 
Redigeret af Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann 

Arena-information er overskriften på en serie småtryk, der fulgte med udvalgte bøger fra forlaget Arena i perioden fra 1967 til 1982. Småtrykkene fungerede som veloplagte og kvalificerede indføringer i forlagets (ofte stærkt eksperimenterende) nyudgivelser, og var forfattet af blandt andre Per Højholt, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder og Niels Egebak.

Hidtil har man kunnet være heldig at finde en Arena-information, når man købte en gammel Arena-bog i et antikvariat, men nu har litteraturforskerne Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann indsamlet alle de små Arena-information’er, der med denne udgivelse for første gang præsenteres samlet, ordnet i kronologisk rækkefølge og trykt i faksimile til oplysning for samtiden og bevaring for eftertiden.  

Samlingen suppleres med en introduktion til Arena, Forfatternes Forlag, i perioden 1953-1982, foruden en betragtning over, hvordan Arena-information bidrager til de respektive værkers samlede udsagn som såkaldt paratekst. Desuden er der i bogen vedlagt en helt ny Arena-information skrevet af Jens Smærup Sørensen.  

Udgivelsen kan anvendes som et opslagsværk af dem, der har særinteresser i forfattere som Per Højholt, Henrik Bjelke, Jens Smærup Sørensen, Bent Vinn Nielsen, Samuel Beckett, Louis-Ferdinand Céline, Witold Gombrowicz, Dan Turèll, Poul Borum, Uffe Harder, Jacques Derrida eller Niels Egebak. Læst kronologisk vil serien af Arena-information give et alternativt billede eller rettere Arenas originale billede af nyere dansk litteraturs historie.

Sider: 282

Udgivelse: 2011 December

ISBN: 9788792684202

e-handelsfonden


Gratis levering over 599kr

Når du køber for 599 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle Libris' produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder