100 Danish Poems

From the Medieval Period to the Present Day

Den danske lyrik er gennem tiden blevet formet af det danske sprogs særlige klang og præget af den danske natur, provinsbylivet, de lyse nætter, efterårsblæsten og de lange mørke vintermåneder. 100 Danish Poems giver et repræsentativt udvalg af de bedste digte fra den danske litteraturhistorie – fra folkeviserne til i dag – i en engelsksproget nyoversættelse. 

Bogen er en paralleludgave, der giver læseren mulighed for at læse og studere det oprindelige danske digt og den engelske oversættelse side om side. Hovedparten af digtene foreligger hermed på engelsk for første gang, og hele 64 forskellige digtere er repræsenteret – fra klassikere som Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig til moderne, nulevende digtere som Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt. 

Redaktørerne Thomas Bredsdorff og Anne-Marie Mai har forsynet bogen med en indledning, der giver læseren en grundig introduktion til dansk lyrik gennem tiderne ved at stille skarpt på de centrale udviklingslinjer i den dansksprogede digtnings historie og samtidig sætte den ind i en større, international kontekst. 

Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur, Københavns Universitet, og adjungeret professor ved International Center for Business and Politics, CBS. 

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet.

203,12  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal368
Udgivelsesdato11 nov. 2011
Sprogeng
ISBN trykt bog9788763531283