Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger
Utilfredsstillende lydforhold kan have stor indvirkning på børn og voksne i skoler og daginstitutioner. Det kan være medvirkende til en forringelse af indlæringsevnen og en ringere sproglig udvikling samt påvirke arbejdsmiljøet for lærere og pædagoger.
Denne SBi-anvisning 218 behandler områderne lydisolation, efterklangstid, absorptionsareal og støjniveau i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Den viser hvordan man beregner lydforholdene i heldagsklasser og giver anbefalinger for skolebygninger med helt eller delvist åbenplanindretninger.
Anvisningen henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og byggematerialeleverandører samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner.