Han tages som slave og føres til Norge, hvor han møder sin barndomsven og følges med ham, først til Island, hvor han hvirvles ind i en blodfejde mellem nordboerne. Fejden ender med, at han sammen med sin barndomsven rejser til Grønland, hvor de bosætter sig.
Gennem teltdugen hørte Turkman, hvordan kejseren forklarede kong Harald, at der kun var en måde, hvorpå han kunne forblive konge af Danmark. Det var ved at lade sig døbe til den kristne gud. Også biskop Poppo talte indtrængende til den slagne konge, som dog ikke lod til at ville give sig og lade sig overbevise om, at Hvide Krist havde mere magt end både Odin og Thor. Kong Harald protesterede højlydt og erklærede, at han allerede for år tilbage var blevet døbt og kristnet på ret vis, og at det vel ikke burde være nødvendigt med endnu en dyppelse i koldt fjordvand, for at overbevise kejser og klerke om sit kristne sindelag. Men både kejser og klerk mente, at det var nødvendigt, da kongens adfærd ikke havde overbevist samme kejser og klerke om kongens oprigtighed.
Om forfatteren
Bent Jørgensen (f. 1957) bor i Pandrup. Han har været ansat i Flyvevåbnet i 43 år, hvor han som besætningsmedlem har rejst i blandt andet Grønland og Island. Efter afgangen fra Flyvevåbnet læser han historie på Aalborg Studenterkursus. Han har udgivet historien om Flyvevåbnets transporteskadrille, Eskadrille 721, Fra Træskoflyver til VIP-jet (Flyvevåbnets Bibliotek, 2001).