Rødder

En gangsters udvej

Før Nedim Yasar var fyldt 10 år, havde han besluttet sig: Han ville være gangster.

Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. 

Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål.Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.

I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud.  

Nedim Yasar, f. 1987, var leder for den i dag nedlagte bande Los Guerreros og levede indtil 2013 af afpresning, svindel og salg af hash med base i Ballerup på Københavns Vestegn. Efter at have gennemført to års exit-program er Nedim Yasar i dag pædagogstuderende og medvært på programmet Politiradio på Radio24syv.
243,71  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal370
Udgivelsesdato20 nov. 2018
Udgivet afPeople'sPress
Sprogdan
ISBN trykt bog9788772002439