Os fra Blomsterkvarteret. Den dag vi sov i restauranten

Bind 6

Hvis eleverne i 1.-2. klasse fik smag for Frøken Ignora og hendes bedrifter, vil de givetvis også blive indfanget af kollektivet af børn i Snogstrup, der sammen går på opdagelse i hverdagen mellem nogle af de mærkelige mennesker i den lille by.

Os fra Blomsterkvarteret er humoristiske, poetiske, tankevækkende og billedrige fortællinger om hverdagens oplevelser, når man er barn og møder den voksne eller halvvoksne verden - i skikkelse af Cykel Ursula, Søren Skrot, Frisør Freddy, Bombe Rudi, skoleinspektøren, læreren i natur og teknik, mændene fra kommunen og de voksne hjemme hos en selv.

Serien af Dy Plambeck og Charlotte Pardi er ikke udarbejdet på traditionel vis, hvor teksten skrives først for så bagefter at blive illustreret. Tværtimod er tegninger og tekster skabt sideløbende, og det har betydet, at der er blevet udvekslet mange skitser og tekststykker undervejs, mens børnene og historierne i Os fra Blomsterkvarteret blev mere og mere levende. Bagerst i bøgerne kan du læse mere om seriens tilblivelse.

Arbejdsark 
I tillæg til Os fra Blomsterkvarteret udgiver Dansklærerforeningens Forlag nogle indbydende og overskuelige arbejdsark til hver titel i serien, der kan købes til en overkommelig pris og i store eller små mængder. Med andre ord er der ikke grund til at indkøbe flere sider end man skal bruge i sin litteraturundervisning i 3.-4. klasse. Fokus i de konkrete arbejdsark er at optimere elevernes læseforståelse, at introducere på begynderniveau en række litteraturpædagogiske begreber og arbejdsmåder og at udvikle elevernes skriftlighed.   Interview, oplæsninger og meget mere.
107,81  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal31
Udgivelsesdato21 maj 2013
Sprogdan
ISBN trykt bog9788779965829