Midt i verden

- og ude på noget

Hvordan udarbejdes pædagogiske beskrivelser - som: opfanger »det hele barn« - i stedet for at fragmentere det - synliggør barnets udviklings- og læringskompetence - forud for dets begrænsninger - skaber billeder af barnet, som forældrene kan genkende og vedkende sig - kan danne grundlag for overvejelser om, hvordan den pædagogiske praksis kan indrettes med henblik på at skabe det optimale udfoldelses- og læringsrum for barnet. Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog forsøger at besvare. Bogen redegør for det teoretiske grundlag for udvikling af en beskrivelsesmodel, der er helheds- og udviklingsorienteret. Samtidig gives der nogle bud på, hvordan fagfolk kan udarbejde en pædagogisk beskrivelse, som såvel er fagligt velfunderet som loyal over for den, der beskrives. Der tages udgangspunkt i det specialpædagogiske område, men hele tiden er forbindelsen til det almenpædagogiske felt nærværende, og derfor kan bogen med lige stort udbytte læses af fagfolk inden for det special, som det almenpædagogiske område.   Bogen henvender sig til: studerende på seminarier, universiteter eller andre videregående uddannelser, fagfolk, der arbejder med mennesker - f.eks. pædagoger, lærere, psykologer, pædiatere, sundhedsplejersker, talepædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Udgave1
Trykt sideantal206
Udgivelsesdato24 feb. 2003
Sprogdan
ISBN trykt bog9788761605016