Menneskets afstamning og parringsvalget
Moderniseret udgave
Moderniseret udgave af J.P. Jacobsens oversættelse af Menneskets afstamning og parringsvalget fra 1875.
Den engelske naturhistoriker Charles Darwin (1809-82) udgav i 1871 Menneskets afstamning og parringsvalget (Descent of Man and Selection in Relation to Sex).
Menneskets afstamning blev oversat til dansk af botaniker og forfatter J.P. Jacobsen (1847-85). Værket udkom hos Gyldendal som 13 hæfter fra oktober 1874 til november 1875, og siden udgivet som samlet værk. Dette værk er nu bearbejdet og moderniseret:
Bearbejdningen er foretaget nænsomt ift. tonen i teksten, og der er taget hensyn til tiden og sammenhængen, den oprindeligt er skrevet i. Således er der ikke ændret i begreber, der i nutidig sammenhæng kan betragtes som politisk ukorrekte eller anstødelige, ligesom ikke alle faglige begreber, der måtte have ændret sig frem til i dag, er ændret. Fokus har været at gøre teksten mere læsevenlig for en nutidig læser.
Bogen er en rejse i dyrenes, menneskets og datidens videnskabelige verden og kultur. Et indblik i Charles Darwins imponerende og enorme arbejde og kamp for sin videnskab. Fascinerende, tankevækkende, morsom og oplysende læsning, der forhåbentlig nu vil kunne læses af mange flere danskere.