Machiavellis virkelighed

Ansporet af mange års studier i renæssancen har Erling Faurbye gjort holdt ved en af datidens væsentlige tænkere, Niccolò Machiavelli. I ”Machiavellis virkelighed” laver Erling Faurbye en historisk analyse af Machiavelli og hans persona, i en samtid hvor den mægtige Medici-familie regerede, og derfor havde stor indflydelse på hans forfatterskab. Faurbye gennemgår bl.a. ’Fyrsten’, Machiavellis fortsat aktuelle værk, der satte ham på det politisk-teoretiske stjernekort. Faurbye søger i denne bog at finde 'the missing link' mellem forskernes påstand om Machiavellis genialitet, og hvori denne genialitet består. Den florentinske statsmand er uden tvivl en meget omdiskuteret figur blandt akademikere og interesserede i samfundsteori. Men der virker ikke at være konsensus omkring hvilken rolle Machiavelli har spillet. Denne dualistiske fremstilling af Machiavelli har derfor givet udslag i så forskellige tolkninger som ’grundlægger af den politiske videnskab’, ’ekspert i krigsførelse’, ’skarpsindig logiker’, men der udtrykkes også at hans udtalelser var selvmodsigende, og at hans personlige mening i virkeligheden var i diametral modsætning til det han skrev. Erling Faurbyes ”Machiavellis virkelighed” prøver således at vise sammenhænge mellem personen Machiavelli og de tanker han stadig ses som ophav til.