Leg som æstetisk demokratisk anliggende i (ud)dannelsesfeltet

Legeprocesser forstået som æstetiske processer er afgørende for, at (ud)dannelsesfeltets demokratiske opdrag kan realiseres. I argumentationen for denne tese hentes inspiration hos tre filosoffer: hos Rancière i hans æstetikforståelse, der relaterer til sansbare ind- og opdelinger i det politisk-sociale. Hos Agamben i hans kritik af måden, hvorpå samtidens individer får tilskrevet bestemte identiteter og dermed mister deres frihed til ikke at være nogen eller noget af andre bestemt. Og endelig hos Nietzsche i hans skelnen mellem æstetiske processer som hhv. apollinske og dionysiske. På den baggrund ønsker vi at positionere det demokratiske opdrag i krydsfeltet mellem dannelse, æstetik og leg.