Læs uddrag
Læs

Klynk og ynk

Preben Klystrup er en stille og fredelig mand i sin bedste alder, der bor i Klovtofte, men tilbringer en stor del af sit liv på Facebook, hvor han har mere end 3000 venner. Han skriver om sig selv: "Lad andre dømme, men selv synes jeg, jeg er en glad gut, der blot har mødt ufortjent modgang i livet." Han er i udpræget grad single og interesserer sig for frimærker, skildpadder og enkeballer. Han holder af danske folkekomedier og schlagere fra en svunden tid, og i lønlige stunder skriver han formfuldendte digte om hjertesorg, kvababbelser og surmuleri.
Her er et eksempel:
Aftensang til edderkop


Snart lukkes mine øjne to
Du lukker øjne seks
Og du og jeg går trygt til ro,
det er en ren refleks.


Hvordan ser mon din verden ud
er det en sælsom en?
Har du en edderkoppegud
der går på otte ben?


Og blev en flue mon hængt op,
korsfæstet i et spind?
Og kommer du ved denne krop
i Paradiset ind?

”Klynk og ynk” rummer Klystrups samlede produktion.

Se også:
http://klystrup.blogspot.dk
75,00  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato07 apr. 2014
Udgivet afPreben Klystrup
Sprogdan
ISBN epub9788771437256