Forskningsfrihed

Hvad med juraen?

Det er et universitetspolitisk mantra, at forskere ved offentlige forskningsinstitutioner har forskningsfrihed. Men forskningsfriheden er under stadigt pres, bl.a. pga. den stadigt mere intense kommercialisering, der præger universitetsverdenen. Hvis forskningsfrihed skal være mere end et dyrt ord, er det derfor vigtigt, at man beskytter den ad juridisk vej. Det har man en række juridiske regler, der gør. Hvad det er for juridiske regler, og hvad de går ud på, er dog ikke før behandlet i en dansk sammenhæng. Det forsøger forfatterne at råde bod på med denne bog.

Bogen kommer bl.a. ind på:

– Hvad er forskningsfrihed, og hvilke juridiske regler beskytter den?

– Hvad siger juraen om forskningsfrihed ved offentlige forskningsinstitutioner?

– I hvilket omfang er forskningsfriheden beskyttet af menneskeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

– I hvilket omfang er forskningsfriheden understøttet af ophavsret og ansættelsesret?

– Er der en særligt indskrænket forskningsfrihed i forbindelse med myndighedsbetjening eller samarbejder med erhvervslivet?

Bogen er skrevet og redigeret af førende forskere og specialister og er udgivet med støtte fra Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). En gratis elektronisk version kan downloades fra www.ubva.dk.
375,00  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal334
Udgivelsesdato28 maj 2022
Udgivet afDjøf Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788757449198