Fornemmelsen af verden

Hvis man som person rammes på evnen til at fornemme, at man er en del af den verden, vi lever i, så er man ramt på det måske væsentligste grundlag for at kunne eksistere som menneske. Den helt grundlæggende livskompetence er blevet berørt og er i et eller andet omfang truet. Hvad vil det sige at miste fornemmelsen af verden? Hvad vil det sige, at ens evne til at fornemme verden er skrøbelig? Kan neuropædagogikken bidrage med hjælp og indsats? Kan neuropædagogikken hjælpe til at genvinde det tabte? Neuropsykologien og neuropædagogikken har altid bidraget til at forstå baggrunden for og at udvikle interventionsmuligheder for mennesker – børn, unge eller voksne – der af den ene eller anden årsag mangler evnen til at erkende verden. I neuropsykologien omtales fænomenet agnosi, der er kendetegnet ved manglende eller nedsat evne til at omsætte de sanseindtrykder modtages, til at forstå deres betydning (perception). De sansemæssige informationer registreres af sanseorganerne, men den psykologiske opfattelse og erkendelse er mangelfuld.