Fajancer fra Holland, Frankrig og Tyskland

1600 - 1800

Designmuseum Danmark rummer landets bedste og mest omfangsrige samling af europæiske fajancer. I denne bog fortælles det, hvorledes perioden 1600 til 1800 blev en blomstringstid for fajancen først i Holland siden i Frankrig og Tyskland, hvor en række produktionssteder med forbløffende teknisk kunnen etableres i hurtig takt. Ideer og personale cirkulerede. Dermed spredtes motiver og former hurtigt imellem landene i takt med, at fajancen blev et yndet indslag i tidens boligindretning og måltidskultur.Bogen er den første publikation af sin art siden Emil Hannover for næsten 100 siden skrev sin Keramisk Haandbog. Der er sket meget i keramisk forskning siden da, og den nyeste viden på feltet har dannet baggrund for undersøgelser og egne konklusioner i bogen. De indledende kapitler omhandler fajancefremstilling og – teknik, ligesom fajancernes rige motivverden, deres stiludvikling og brug beskrives. I 1700-tallet var europæisk kunsthåndværk stærkt påvirket af motivinspiration fra Østasien, hvilket også påvirkede udformningen af fajancer stærkt. En særlig gruppe i bogen udgør fajancer fra Østersøregionen, der har deres helt eget stiludtryk forbundet med nordiske fajancer. I bogens kommenterede katalogdel indgår over 250 fajancer, hvor af de fleste er fotograferet og beskrevet for første gang, og deres fremstillingssteder nu er identificeret og motivforlæg fundet.
284,38  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal416
Udgivelsesdato01 dec. 2016
Sprogdan
ISBN trykt bog9788763545778