Under Dortheas lange livsrejse beskrives også mange af de ofte særegne mennesker, der udgjorde en del af befolkningen i København i den sidste del af 1800-tallet.
Hun lagde et tyndt lag pudder på kinderne, og med en lille fin pensel, som hun dyppede i den mørke farve, hun havde købt, lagde hun derefter skygger under øjnene, iførte sig den nyindkøbte nedringede kjole og var næsten klar, mente hun. Derefter tog hun sine lange handsker på, satte en cigaret i cigaretrøret og gik ned til stuen, hvor hendes kolleger allerede sad i sofaerne, mere eller mindre afklædte og lettere berusede, og ventede på kunder.
Om forfatteren
Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020).