Læs uddrag
Læs

En by i krig

Scener og skæbner fra Damaskus

Midt under den syriske borgerkrig er Adam Holm rejst ind i regimets hjerte i Damaskus for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte den brutale præsident Assad. Et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere. Siden 2011 har den syriske befolkning været revet midt over i en krig, der år for år kun er blevet mere blodig og kompleks. Mange journalister har undersøgt, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod præsident Bashar al-Assad, mens færre har forsøgt at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren.Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme?Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Adam Holm kender byen indgående fra en række ophold siden 1998. Efter krigens udbrud er han tre gange vendt tilbage for at tale med gamle antikvitetshandlere, unge aktivister, ofre og bødler, regimets generaler og sågar en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og kritisk spurgt ind til deres liv, situation og betragtninger om krigen. Jasminbyen, som Damaskus også kaldes, har i århundreder tiltrukket eventyrere, handelsfolk, forfattere og troende, men er i dag en skygge af sig selv. Med EN BY I KRIG tegner Adam Holm et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere i regimets hjerte. ADAM HOLM (f. 1969) er historiker, ph.d. og journalist, tidligere vært på DR2 Deadline og nu tilknyttet P1, Weekendavisen og Berlingske. Han har tidligere udgivet interviewbogen "Endestation Europa".
149,94  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato24 okt. 2017
Sprogdan
ISBN epub9788774673552