Den gule gynge

Mellem fag og politik

Fra bogens forord af Pernille Rosenkratz-Theil: 

Bogen er (blandt andet) optaget af forholdet mellem politik og forvaltning, og faglig frihed og engagement og sætter gode billeder på, hvorfor det er så uendelig vigtig en dagsorden. Som der står et sted: ”Nogle politikere og forvaltningsfolk er for grandiose. De tror, det altid er dem, der skaber forandringer og udvikling.”   
Jesper sagde også til mig engang i en af vores mange gode snakke, at det stærkeste ord i verden absolut ikke er “nej”, sådan som den unge ydre venstrefløj ellers havde haft som mantra i hans ungdom. Det stærkeste ord i politik er “ja” - for så bliver det jo til noget. Først dér sker der virkelige forandringer og forbedringer i hverdagen.  

Bogens fire hjørner 

”Kultur er liv - politik er rammer om livet”, sagde Poul Henningesen”. Det er ord, man som politiker kan lægge sig bag øret, eller hvor man lægger den slags. At lægge rammer for vores fælles tilværelse, skal man gøre med respekt og i dialog med dem, det vedrører. Det er uanset om det handler om kultur, eller andre sider af livet, som politikken berører. Der skal derfor være liv i politik, og der skal være en åben dialog mellem politikken og livet. 

Rammer er ikke af det onde. Der er også sat nogle rammer for denne bogs indhold. Hvert kapitel skulle indeholde fire hjørner:

  -noget lokalpolitik
  -noget fagligt 
  -noget teori
  -noget levet liv (personlige historier)

Bogen er fortællende i formen. Intentionen er, at fortællingerne skal bidrage til at give de faglige og politiske pointer klarhed og liv. Læseren må afgøre, om det er lykkes. Henvisningerne er sparsomme, men man kan orientere sig i litteraturlisten, som er afsnitsopdelt. Bogens titel refererer til en historie om mit tidligere arbejde med børn, og de komplekse situationer, man har i dette arbejde, men den refererer også til de mange forbindelser, der går gennem bogen.  

Kunne faglighed og politik bringes til at lege noget mere sammen? Det vil jeg gerne bidrage til. Det er ambitionen med denne bog. 

Jesper Kinch-Jensen er ansat i Væksthusets kompetencecenter, der arbejder med beskæftigelsesfaglighed, tidligere medlem af Odense Byråd 1997-2001, 2005-2009 og 2010- 2013. Han opstiller igen til Odense Byråd i 2021. 

Han har arbejdet som pædagogmedhjælper, faglig sekretær, fagforeningsformand (PMF), voksenunderviser og beskæftigelsesfaglig konsulent. Han har lavet efteruddannelse for mange faggrupper: bybuschauffører, dagplejere, beskæftigelsesfaglige konsulenter, medarbejderne på Lindøværftet, ungdomsskolen, pædagoger, pædagogmedhjælpere, social og sundhedshjælpere m.fl. Jesper Kinch-Jensen er uddannet socialrådgiver, master i voksenpædagogik og er optaget af forholdet mellem fagprofessioner og samfund. Han er 66 år og har 3 børn og 4 børnebørn. Den Gule Gynge er hans første bog.
140,62  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal116
Udgivelsesdato27 sep. 2021
Udgivet afMeWe Space
Sprogdan
ISBN trykt bog9788791659140