Demokratilæring i skole og samfund

uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik

Gert Biesta præsenterer en kritisk analyse af aktuelle diskussioner om forholdet mellem medborgerskab, demokrati og uddannelse. Demokratiet defineres som en fortløbende proces, som aldrig kan afsluttes eller indfanges. Der er snarere tale om et eksperiment, der grundlæggende må være åbent for mere demokrati og måske et anderledes demokrati. Demokratiets essens indfinder sig sporadisk og opstår særligt i øjeblikke, hvor der indtræder dissensus. Det vil sige, hvor den eksisterende orden udfordres og konfronteres med nye logikker. Pluralitet og forskellighed er i et demokrati stærke værdier, der skal fremmes og beskyttes. Biesta argumenter derfor for den politiske medborgerskabsforståelse, som er modsætningen til den sociale medborgerskabsforståelse, hvor pluralitet og forskellighed kan betragtes som noget, der truer sammenhængskraften og derfor til dels må overvindes. Biesta udfolder herefter tanken om medborgerlig læring, som tager sit afsæt i individet og handler om konkrete medborgerskabserfaringer gennem deltagelse i demokratiets eksperiment, hvor værdier om lighed og frihed diskuteres. Han afslutter med et højaktuelt budskab om at værne om det offentlige rum, hvor demokratiske processer kan udfolde sig. Gert Biesta har til den danske udgave skrevet et efterskrift, som opsummerer bogens hovedsynspunkter.
234,33  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal189
Udgivelsesdato01 aug. 2013
Udgivet afKlim
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771292589