Lyt til uddrag
Lyt

Brødkrummer

Romanen Brødkrummer foregår i Bogotá, Colombia i 1980’erne, da bortførelser hørte til dagens orden. En ældre mand er blevet bortført, og hans søn er kommet hjem fra New York for at stå for forhandlingerne med bortførerne. Han kan ikke selv ringe dem op og må derfor vente og vente og vente … I denne ventetid oprulles familiens historie og konflikter: Forældrene er jøder; moderen overlevede Auschwitz, faderen Gulag i Sovjetunionen. Forældrene mødtes i en flygtningelejr efter krigen og flyttede til Colombia for at opbygge en ny tilværelse. Som værn mod krigstidens uhyrligheder, bødlernes løgne og almindelige ønsker om glemsel har faderen ombygget sit hus til et raritetskabinet og skabt en enorm samling for at dokumentere emner som fænomenet tid, naturen, sproget, kulturen i Sydamerika før europæernes ankomst og minderne om de dræbte. De traumer, som forældrene bærer på, bliver også sønnens. Og nu er faderen igen i fangenskab … Bogen forbinder den europæiske og den sydamerikanske historie, nutiden med den nære fortid og den helt fjerne: den gammeltestamentlige verden, koloniseringen af Sydamerika og gennem det hele: refleksioner over begreber som tid, fortrængning og fastholdelse af historien. Hvordan klarer faderen – og familien – bortførelsen? Vil han vende tilbage i live?
178,80  DKK
Lydbog
 
UdgaveFørste lydbogsudgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato09 feb. 2022
Sprogdan
ISBN lydbog9788793935372