Dialogisk undervisning og feedback

Jeg vil i denne artikel fremlægge noget af det mest centrale, der sker i undervisningslokalet, nemlig dialogisk undervisning og lærerens feedback til eleverne. Dialogisk undervisning og feedback er vigtige didaktiske redskaber, hvis eleverne skal have en dybere forståelse af det faglige indhold. Dialogisk undervisning anvendes i dag i utallige sammenhænge i uddannelsessystemet. Der findes mange filosofiske overvejelser over, hvad dialog i virkeligheden er. Ambitionen i artiklen er væsentlig mindre end at afdække alle filosofiske tilgange. Ambitionen er at knytte dialogisk undervisning sammen med den form for feedback, der betegnes som formativ. Dialogisk undervisning tager som noget fundamentalt afsæt i at fremme kognitivt udfordrende dialoger med eleverne. Det kræver grundlæggende, at eleven deltager aktivt i samtalen. Kognitivt udfordrende samtaler drejer sig om at udfordre eleven til at reflektere og deltage i dialogen med egne fortællinger, forklaringer og begrundelser. Det drejer sig ikke om at gøre samtalen længere eller udvide den. Ambitionen er endvidere at vise, hvordan feedback kan anvendes i dialogisk undervisning. Feedback er et komplekst begreb. Kort fortalt er det slet og ret respons. Intentionen er at fremme elevernes læring og udvikling. Den læring, som eleverne udtrykker i dialogiske feedbackprocesser, er nok det stærkeste didaktiske element, som alle undervisere har til rådighed. Hvis det bliver anvendt på en rigtig måde, kan det have en fremmende virkning på alle elevers læring (Black & Wiliam, 2006, p. 100).
56,25  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato06 dec. 2019
Sprogdan
ISBN pdf9788771854183