Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker re og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som ”sproget er juristens vigtigste værktøj”? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegneler som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning?
Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:
- Hvad er godt juridisk sprog?
- Hvordan overbeviser man med sprog?
- Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?
- Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning?
Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i froholdet mellem ret og sprog.
Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE´s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik.
Indholdsoversigt
Forord
Generel introduktion: Den »sproglige vending« i retten –
af Cecilie Brito Cederstrøm, Jan Engberg & Anne Lise Kjær
DEL I: HVAD ER GODT JURIDISK SPROG?
Kommunikation og forståelighed
Kapitel 1. Introduktion til DEL I: Hvad er godt juridisk sprog? Kommunikation og forståelighed –
af Lin Adrian & Morten Rosenmeier
Kapitel 2. Kancellisprogets fødsel –
af Per Andersen
Kapitel 3. Forandring, læring og »sprogpolitikresistens« i Danmarks Domstole –
af Anne Kjærgaard
Kapitel 4. Retssproget, juridisk magtudøvelse og demokrati –
af Jørgen Dalberg-Larsen
Kapitel 5. Alternative løsninger i juridisk språkdrakt – språklige kjennetegn ved rettsmeklingsavtaler i Norge og Danmark –
af Solfrid Mykland & Lin Adrian
DEL II: HVORDAN OVERBEVISER MAN MED SPROG?
Retsretorik og juridisk argumentation
Kapitel 6. Introduktion til DEL II: Hvordan overbeviser man med sprog? Retsretorik og juridisk argumentation – fra fordomme til videndeling –
af Jonas Gabrielsen & Sten Schaumburg-Müller
Kapitel 7. Jura og retorik – et mangfoldigt møde –
af Jonas Gabrielsen
Kapitel 8. Jødenes stilling i Tyskland 1933-1938 og juridisk argumentasjon – et dykk i doxa –
af Hans Petter Graver
Kapitel 9. Fortellingens overbevisende kraft –
af Eivind Kolflaath
Kapitel 10. Improvisation og fokus – glemte færdigheder i retten –
af Janus Beyer
Kapitel 11. Hvorfor er retorik ikke slået igennem inden for dansk juridisk tradition? –
af Sten Schaumburg-Müller
DEL III: HVAD SKER DER MED RETTEN NPR SPROGET ER USYNLIGT FOR JURISTERNE?
Sproget som rettens blinde vinkel
Kapitel 12. Introduktion til DEL III: Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne? Sproget som rettens blinde vinkel –
af Anne Lise Kjær
Kapitel 13. Når sprog skaber viden. Skildringen af lovovertræderens person i danske straffesager –
af Louise Victoria Johansen
Kapitel 14. Indenretlig afhøring i straffesager –
af Karoline Normann
Kapitel 15. Tolkes indflydelse på afhøringer i retssager –
af Bente Jacobsen
Kapitel 16. Den juridiske identitets sproglige dimension –
af Inger Høedt-Rasmussen
Kapitel 17. Juridikstudenters språkliga inskolning –
af Ann Blückert
DEL IV: HVAD BETYDER SPROGET FOR JURIDISK FORTOLKNING?
Betydningsdannelse og regelskabelse
Kapitel 18. Introduktion til DEL IV: Hvad betyder sproget for juridisk fortolkning? –
af Jan Engberg & Anne Lise Kjær
Kapitel 19. Juridisk oversættelse i Europa: en retslingvistisk praksis i spændingsfeltet mellem retlig enhed og flersprogethed –
af Anne Lise Kjær
Kapitel 20. Flerspråkighet bortom paralyserande pessimism: utmaningar och möjligheter för EU-domstolen och svenska domstolar –
af Mattias Derlén
Kapitel 21. EU-domstolen och meningsskapandet i den flerspråkiga EU-rätten –
af Elina Paunio
Kapitel 22. Juridisk viden i sproglig form: om sammenhængen mellem vidensrammer og juridisk semantik –
af Dietrich Busse
Forfatterpræsentationer