er en fantastisk fortælling om magi, venskab, kærlighed og en evig konflikt, der måske ikke altid er så sort og hvid, som den ser ud.
”Er du klar til at se din værste frygt i øjnene?!” hørte jeg en kropløs stemme i luften sige, der lød, som om den kom oppe fra portalen, hvorefter en kraftig vind tog fat i mig og prøvede at suge mig op i den. Af ren refleks hamrede jeg Lysets Klinge ned i jorden og forsøgte af alle kræfter at holde fast, men til sidst tog den kraftige vind overhånd, mine hænder gled, og jeg blev nådesløst suget op i den gyselige dødningespiral, uvis om, hvor den ville tage mig hen. Mens det evige mørke lukkede sig omkring mig, og jeg mærkede, at jeg mistede bevidstheden, hørte jeg den væmmelige stemme en sidste gang: ”Lad mig vise dig sandheden.”
Om forfatteren
Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.