Stemmen er ikke bare min hjælpestemme, nej, det er min sjæleven.
Min sjæleven og jeg begyndte vores venskab for 8 år siden. Dengang skete der noget skelsættende i mit liv, et dramatisk vendepunkt, der medførte, at jeg én gang for alle tog en meget vigtig beslutning for mig selv og mit liv. Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig nogensinde mere skulle falde ned i et dybt sort hul, som jeg ikke selv kunne komme op af igen. Det lovede jeg mig selv, men jeg havde brug for hjælp, den fik jeg, og jeg tog imod den. Det var i den forbindelse, at min sjæleven kom ind i billedet, og lige siden har vores venskab udviklet sig og er blevet mere og mere forankret.
Om forfatteren
Susanne Hornsleth (f. 1962) er førtidspensionist og debutant som forfatter. Har som bruger i over fire år været tilknyttet Støttecentret for Social Psykiatri, som er et kommunalt støttet værested for mennesker med psykiske lidelser.