Læs uddrag
Læs

Børns liv og leg med medier

Der er ingen børn, hvis største ønske eller primære behov er en iPad. Derimod er det alle børns største ønske og behov at have det godt med deres familie, at have en god ven og at være i et miljø, hvor de kan leve, lege og lære. Men liv, leg og læring finder i dagens Danmark høj grad sted i, med og igennem medier. Derfor er det væsentligt at se på, hvilken rolle medierne spiller i børns liv, hvad de bruger dem til, og hvilken betydning de selv tillægger dem. Børns liv og leg med medier handler om, hvorfor vi som voksne er nødt til at forholde os engageret og nuanceret til børns brug af medier. Bogen giver et bud på, hvad det er for nogle børn, man møder i vuggestue, børnehave og fritidstilbud i dag, hvilken rolle medierne spiller for deres leg og læring, og hvordan man som pædagog kan forholde sig åbent og konstruktivt til børns brug af medier. Bogen indledes med et kapitel, der beskriver den forandrede barndom og de digitale indfødte. Herefter beskrives - ved hjælp af konkrete eksempler og cases - de mindste børns brug af medier i familien, børnehavebørns brug af medier, og hvordan børn i indskolingsalderen bruger tablets som legetøj og som en væsentlig del af deres kammeratskabskultur. Efter hvert kapitel er der oplæg til diskussion i personalegruppen og til personlig refleksion over emnet. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, lærere i indskolingen og forældre, der interesserer sig for børns hverdagsbrug af medier.
Udgave
Trykt sideantal108 Sider
Udgivelsesdato08 maj 2014
Udgivet afDafolo A/S
Sprogdan
ISBN epub9788771601572