ABC-modellen for udfordrende undervisningsdifferentiering

Artiklen undersøger, hvordan der skabes plads til de højtpræsterende og talenterne i den inkluderende skole. Svaret gives ud fra elevdata indsamlet i to større og et par mindre projekter, hvor deltagerne har leveret data til evaluering. Eleverne ønsker højt fagligt niveau og højt tempo. Det får de opfyldt i de to store og flere mindre projekter. De dygtige elever har brug for, at skolen har lærere og talentvejledere, der kan arbejde med udfordrende undervisningsdifferentiering i skolens hverdag. Samtidig skal der skabes perioder med faglige mødesteder inden for ugeskemaet, hvor der undervises i højt tempo og på højt fagligt niveau. Begge dele skal indarbejdes i skolens hverdag for at løfte niveauet for tolerance og accept af højtpræsterende elever. Tiltag i den enkelte skoles dagligdag skal så vidt muligt suppleres med arrangementer på kommunalt plan eller landsplan. Det kan arrangeres som undervisning i fritiden, hvis det matcher fritidsinteresser og fritidstilbud blandt de jævnaldre. Når det er sagt, er det vigtigt, at det kan være en del af det daglige læringsarbejde at få sin undervisning på et gymnasium eller en camp. Når undervisning forlægges til en anden lokalitet, er det vigtigt, at resultaterne bliver taget op i hjemskolens regi, så de dygtige får adgang til at dele deres viden med klasse- og skolekammerater.
56,25  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato21 maj 2019
Sprogdan
ISBN pdf9788771859904