Rap - rim, rytme, reaktion

Rap – Rim, rytme, reaktion handler om rap, og bogen viser, at rap er mere end blot machoattitude og sexistisk sprogbrug. Rap er en grænsebrydende leg med sproget, rap er lyrisk teknik på et meget højt niveau, og rap er identitetsarbejde. Rap er derfor et både rammende, relevant og relaterbart emne at arbejde med i danskundervisningen.

Bogen introducerer analyseværktøjet guldkædemodellen og viser gennem talrige eksempler fra både nye og ældre rapnumre, hvordan denne analysemodel kan bruges til at åbne raptekster og nyde den æstetiske værdi, der ligger i dem.

Bogens første kapitler introducerer til rapgenren og dens potentiale, og de efterfølgende kapitler belyser de forskellige elementer i guldkædemodellen: formålet med rapnumre, undergenre og stil, rappernes selviscenesættelse, rappernes modpol, de sproglige, musiske og visuelle virkemidler samt rappernes flow.

Derudover illustrerer kapitlerne, hvordan man kan trække perspektiveringstråde fra rapgenren til andre litterære genrer og perioder. Bogen er fyldt med både analyseopgaver, kreative øvelser og eksempler på eksamensspørgsmål, som gør den direkte anvendelig i danskundervisningen i gymnasiet.
295,31  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal120
Udgivelsesdato11 nov. 2019
Sprogdan
ISBN trykt bog9788772111117