Argumenter for dåb

Pastor Bent Arendt præsenterer i 10 korte¨kapitler gode argumenter for at bringe sit barn til dåben. Med sit blik på dåben gør han tærsklen lav og indsigten høj og fjerner de barrierer, man måtte have sat op for sig selv.

Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.

Omtale

"Gode formuleringer, som måske kan inspirere forældre og faddere til at tale mere åbent og nede på jorden om dåb og tro. Der er også inspiration at hente for præster til dåbstaler og måske især dåbssamtaler. Bogen kan også være anvendelig i studiekredse eller som udgangspunkt for dåbsoplæring til barnedøbte voksne." 
- Kirke.dk
87,50  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal74
Udgivelsesdato25 jan. 2024
Udgivet afEksistensen
Sprogdan
ISBN trykt bog9788741010731