Lisbeth er toogtres og laver mad i en daginstitution. Hendes mand er gået på pension og virker tilfreds med livets trummerum. Selv længes hun i hemmelighed efter nærhed og eventyr og følelsen af at være i live.
Ivy har en lille søn og er ængstelig over for alt. Hun har altid følt sig anderledes, som om der mangler en puslespilsbrik i hendes liv, hun ikke kender til. Lige nu er det især den røde bil, hun er overbevist om, der følger efter hende, som går hende på.
Livet vil, at de en dag køber ind samme sted og finder en flyer under deres vinduesvisker, da de skal køre derfra. Det er en invitation til skrivekurset ’Klubben for lykkelige slutninger’. Ingen af dem har egentlig tænkt sig at gå derhen, men alligevel havner de der alle fire.
Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent.