Download pdf
Download uddrag

Knausgård i syv sind

Det fortælles, at da Knausgård første gang var i København med sine bøger, dukkede der kun syv tilhørere op. Siden er interessen unægtelig steget for denne særegne norske forfatter i det svenske eksil; hans romaner har opnået næsten kultstatus, og det vrimler med artikler om hans værk i aviser og fagtidsskrifter. Det er en glæde her at kunne præsentere Knausgård – i syv sind. Netop den eksistentielle indfaldsvinkel, der udmærker SYV-SIND-SERIEN, synes at udgøre et efterspurgt supplement til den genre­teoretiske diskussion, der ofte har præget forskningslitteraturen. At begrænse antallet af skribenter til syv har selvsagt ikke været nemt. I udvælgelsen har vi forsøgt at opnå en vis faglig, aldersmæssig og tematisk spredning. Her er således bidrag fra både litterater, teologer og filosoffer, fra såvel garvede Knausgård-forskere som novicer inden for feltet. Og emnerne strækker sig lige fra selvrefleksion, mystik, følelser og nazisme til forskningskritik, sandhedslængsel, nåde og onani. De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor springe frit i bogen – alt efter hvilken vinkel på Knausgårds værk man særligt brænder for. Dog er det vores håb, at bogen som helhed giver et billede af, hvor mangefacetteret Knausgårds univers er – og at den finder flere læsere end de syv, der i sin tid vovede sig ind for at høre Knausgårds første danske optræden.
112,65  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave2
Trykt sideantal169 Sider
Udgivelsesdato20 okt. 2015
Udgivet afForlaget Anis
Sprogdan
ISBN pdf9788774577706