Selvet efter postmoderniteten

Selvet i tale, handling, fællesskab og transcendens

Moderniteten søgte enhed, identitet og oplyste, fælles værdier, men det 20. århundrede kom til at tegne et landskab af forskellighed, adspredthed og illusionsløs fremmedgørelse – med behov for stadige projekter og afledninger. Indtil de postmoderne filosoffer gav tilstanden et navn, postmoderniteten, og lod alt være lige godt, blændværker såvel som mesterværker, iscenesættelse såvel som autenticitet. Hvad sker der med selvet i en sådan proces af opbrud og flygtighed? Er selvet fortsat en kategori, man meningsfuldt kan operere med? Hvordan ser det postmoderne selv ud, anskuet gennem den filosofiske refleksion i det 20. århundrede? Dét er, hvad Calvin O. Schrag forsøger at svare på gennem de fire spændstige kapitler, der i Selvet efter postmoderniteten profilerer selvet som talende, narrativ figur, som handlende, kropslig agent, som interaktiv med andre i fællesskaber og som overskridende sig selv og verden i forskellige former for transcendens.

Calvin O. Schrag er professor i filosofi ved Purdue University, selv uddannet ved Yale og Harvard og ved universiteterne i Heidelberg og Oxford. Han har en række filosofiske udgivelser bag sig, men nærværende signalement af selvet, der bygger på hans Gilbert Ryle-forelæsninger ved Trent University 1995, er den første på dansk.

Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

165,00  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal152 Sider
Udgivelsesdato16 apr. 2019
Sprogdan
ISBN epub9788741275987