Læs uddrag
Læs

Mennesket er en misforståelse

Portræt af Johannes Sløk

I en menneskealder prægede og udfordrede Johannes Sløk (1916-2001) dansk åndsliv. Han var krasbørstig og lynende skarp som professor og debattør, men også indlevende og pædagogisk, når han udfoldede filosofi, teologi og litteratur til forelæsninger og i de mange bøger, han skrev. For Sløk var livet i bund og grund absurd, tragisk og en svær opgave at løfte. Det var både hans filosofiske udgangspunkt og en smertelig konkret erkendelse, når han gang på gang svigtede og ikke slog til over for sine nærmeste. Han var derfor konstant i dialog med venner, studerende og de store tænkere fra Platon over Shakespeare til Kierkegaard om, hvad livet i det hele taget skulle til for. I dag står Sløk som en af det 20. århundredes vigtigste danske tænkere, og få har kendt ham bedre end Kjeld Holm, hans elev og nære ven gennem mere end 30 år. Med "Mennesket er en misforståelse" tegner Kjeld Holm et personligt, kritisk og åndrigt portræt af vennen og tænkeren Sløk. "Ganske enkelt en fantastisk bog, som henvender sig til enhver. Særligt til dem, der som Sløk føler sig ramt af absurditeten", skrev Politiken, da bogen udkom første gang i 2007. Den genudgives nu i revideret og udvidet udgave. Kjeld Holm (f. 1945) er biskop emeritus over Aarhus Stift. Han har skrevet en række bøger, senest bl.a. erindringsværkerne Åbne døre (2010) og Man lever af det, man får skænket (2013).
146,16  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato21 apr. 2016
Sprogdan
ISBN epub9788774672869