Thérèse Raquin

Thérèse Raquin er datter af fransk soldat og en algiersk kvinde, men da begge forældrene er døde, er hun vokset op hos faderens søster sammen med dennes svagelige søn Camille. Thérèse er udadtil flegmatisk og følelsesløs, men hendes afrikanske blod syder i hende, og da hun på tantens foranledning bliver gift med Camille, sker det ikke, fordi nogen af de to nærer nogen egentlig kærlighed til den anden, men simpelthen fordi ingen af dem ved, hvad de ellers skulle gøre. Thérèse finder imidlertid snart ud af, at Camille ikke er i stand til at tilfredsstille hende på nogen som helst måde, og tager en elsker, kontoristen Laurent, som drømmer om at kunne finansiere et liv i lediggang med den gamle fru Raquins penge – hvis han kan komme til at gifte sig med Thérèse. Men for at det kan ske, må parret først af med Camille, og efter en fælles indskydelse myrder de ham en dag under en udflugt på Seinen. Det skal imidlertid snart vise sig, at de derved kommer fra asken i ilden: Camilles spøgelse hjemsøger dem, selv i ægtesengen, og deres samvittighedsnag gør det mere og mere umuligt for de to forbrydere at leve sammen. At den gamle, efterhånden helt lammede fru Raquin hver dag sidder som en stivnet støtte og iagttager dem, gør ikke sagen bedre …

"Thérèse Raquin" var Zolas tredje roman, som udkom i Frankrig i 1867, og hans første store succes. Den er et studie i begær, galskab og ødelæggelse, hvori forfatteren med klinisk præcision studerer og dissekerer sine objekters følelsesliv. Den blev nogle år efter fremkomsten af forfatteren omskrevet til et skuespil, som i oversættelse af Peter Nansen blev opført adskillige gange herhjemme og udgivet på tryk i 1891, mens den originale roman først udkom i Danmark i 1901 i en stærkt forkortet/censureret udgave.