Den amerikanske epoke

Når USA går i krig, finder lederne altid en begrundelse. Vietnam-krigen og besættelsen af Irak har vist sig at være påbegyndt med opdigtede begrundelser: Tonkin-episoden fandt ikke sted, og Irak havde ikke masseødelæggelsesvåben. Andre krige blev påbegyndt på grundlag af krigshandlinger, som CIA havde forhåndskendskab til, men undlod at forhindre, fordi de gav USA de ønskede begrundelser for deres egne planlagte offensiver. Saddam Husseins angreb på Kuwait og Osama bin Ladens 9/11aktion er eksempler. Metoden blev benyttet af præsident Franklin D. Roosevelt, som havde fuldt kendskab til det kommende japanske angreb på Pearl Harbor. For at få USA ind i 2. Verdenskrig fandt han det ”nødvendigt at handle uærligt for nationens bedste”, som en historiker sagde. Henry Kissinger mener, at Roosevelts handling retfærdiggør, at senere præsidenter benytter samme metoder til at engagere USA i krige. Det er holdningen bag den interventionspolitik, der har præget mere end 6 årtiers verdenshistorie domineret af den amerikanske supermagt.